Vores Proces

Vores Proces

Aftaleindgåelse

Først underskrives kontrakt om opgavens art, eventuelle genplantningsaftaler og tilladelser.

Vi aftaler en fast pris for flisen pr. Rm, eller alternativt kan prisen blive fastsat, når Brdr. Højrup får afregningen fra varmeværkerne

Skovning

Stammerne sælges med det samme og resten bliver lagt til tørre og afventer flishugning. Normalt afregnes stammetræ umiddelbart herefter.

Flishugning

Træet bliver som regel flishugget direkte
på en lastbil og fragtet til varmeværket
umiddelbart efter flishugningen. 

Afregning

Mængden og prisen på flisen kendes først, når det er afleveret på varmeværket. Varmeværkerne udsender opgørelser omkring den 5. den efterfølgende måned. Så skal alle tal sammenholdes med vognmandens tal, og herefter kan afregninger til skovejeren udfærdiges. Det vil sige, at afregningen først kan udfærdiges ultimo måneden efter, at der er blevet flishugget. Den endelige bankoverførsel sker 14 dage herefter.

Ejendomsretten

Vi afholder maskinudgifterne til fældningen af træerne, og derfor tilhører stakkene med træ Brdr. Højrup. Hvis flisen SKAL fjernes inden et tidspunkt, er det vigtigt, at det bliver aftalt skriftligt, inden aftales indgås. Prisen vil normalt blive lavere, hvis det er tilfældet.

Kategorier af flis

Grot i Ranker

Det fældede træ lægges i ranker af en fældebunkelægger og ligger der i omtrent 6 til 18 måneder, inden det flishugges med Green Chip.

Grotstakke efter fældeudkører og maskinskovning

Efter maskinskovning køres toppene ud af en udkører og lægges i en stak kaldet grot. Grotstakkene laves også direkte af vores fældeudkører.

Grene, toppe og hele træer ligger i en stak og tørrer i op til 1,5 år efter fældning, indtil det skal flishugges med Biber. Grotstakken lægges helst på en liggeplads ved bilfastvej. Alternativt lægges en stak inde i terrænet – men det er mere besværligt, når der skal flishugges, da der skal en krogvogn med til at køre flisen ud til vejen.

Da grotstakkene skal ligge i lang tid, er det vigtigt, at der findes en plads, som ikke skal fjernes ved markarbejde eller andet. Dertil også at stakken ligger på et sted, hvor den ikke er til gene for trafik eller andet.

Spor i terrænet

Kørsel med vores store skovmaskiner medfører næsten altid nogle spor i skovbunden. Dog er vores maskiner naturligvis miljøgodkendt og kører med ekstra brede dæk for at skåne jorden mest muligt mod unødigt tryk og belastning. Der vil typisk også ligge mindre grenrester mm. i skovbunden, når flishugningen er udført. Grenknusning og udbedring af spor er ikke med i projektet, medmindre andet er aftalt, men kan tilkøbes.

1 2 3 4 5 6 7

Vil du vide mere om regler for genplantning af læhegn og skov?

Her kan du bl.a. også hente vores genplantningsaftaler, så du har
helt styr på forløbet.